Overblik over Porsches modeller
Vi følger dig igennem nogle af de mest populære Porsche modellers historie samt give dig eksempler på Porsche modeller, som du med fordel kan flexlease.
Vi følger dig igennem nogle af de mest populære Porsche modellers historie samt give dig eksempler på Porsche modeller, som du med fordel kan flexlease.
Der er noget specielt ved Porsche
Med det eksklusive design, den høje pålidelighed og køreegenskaber helt i top har Porsche altid været en helt speciel bil. Historien rækker helt tilbage til 1931, hvor Ferdinand Porsche grundlagde et konsulentfirma, hvis formål var at designe biler for andre selskaber – blandt andet Volkswagen Beetle.
På samme tidspunkt blev der i virksomheden også produceret en del racerbiler. Denne del af forretningen blev overdraget til sønnen Ferry Porsche på grund af travlhed.
Vi vil følge dig igennem nogle af de mest populære Porsche modellers historie samt give dig eksempler på Porsche modeller, som du med fordel kan flexlease. Skulle du være interesseret i at lease en Porsche, er det en fordel at lease én, der er 2-3 år, da disse er mere gunstige på grund af de danske afgiftsregler.
I dag er Porsche verdenskendt, og fra deres hovedkvarter i Stuttgart bliver nogle af verdens bedste sportsvogne udviklet. Porsche bliver solgt i stor stil på verdensplan. Derudover har den stigende leasingtendens gjort det mere attraktivt at lease en Porsche i Danmark.
Forretningen udviklede sig, og i 1948 blev den første Porsche bygget, og den fik navnet Porsche 356. Den kom på markedet i 1950, hvor den kunne købes som enten coupé eller cabriolet. Den kunne dengang købes for ca. 3.000 USD.
911 – En moderne klassiker
Porsche 911 blev lanceret i 1963, og den blev hurtigt en moderne klassiker. Den skulle erstatte Porsches tidligere model Porsche 356. I første omgang blev modellen døbt 901, men den måtte skifte navn til 911, da Peugeot havde grebet ind for at beskytte sit eget modelnavn.
Der er efterfølgende blevet produceret nye modeller blandt andre Boxster, dog har ingen overgået 911, hvorfor man igennem årene er kommet med nyere versioner af 911. Med lidt mere end 50 år på modelprogrammet er der ikke noget at sige til, at Porsche kalder 911 for deres sjæl.
Porsche Boxster og Porsche Cayman
Efter Porsche 911 havde Porsche koncernen svært ved at genskabe samme succes. Efter en krise i start 90’erne med svingende salgstal blev Porsche Boxster produceret, som et alternativ til Porsche 911.
Den første Porsche 986 Boxster blev produceret i 1996, og produktionen måtte udvides til Finland på grund af stor efterspørgsel. I 2005 blev den første Porsche Cayman lanceret som coupé.
Fælles for Boxster og Cayman er, at boxermotorerne ligger centralt i bilerne. I 2016 fik de to modeller Porsche Boxster og Porsche Cayman en fælles betegnelse. Fremover hedder de Porsche 718 Boxster og Porsche 718 Cayman.
Porsche Cayenne
Med ønsket om at skabe en SUV blev Porsche Cayenne udviklet som tilføjelse til Porsche modelprogram. Porsche Cayenne har været i produktion siden 2002, og den har efterfølgende fået et facelift i 2007 og ny model i 2010, som fik facelift i 2014.
Med det typiske Porsche design gik Porsche Cayenne som varmt brød, hvilket der ikke er noget at sige til, idet man får en SUV i sportsvognsklasse med plads til hele familien.
Panamera – En luksuriøs familiebil
Porsche Panamera blev for første gang vist frem i april 2009. Bilen lader sig inspirere af Porsches ikon 911. Ligesom Cayenne går Panamera i strid med
Porsches modelprogram, der normalt tilbyder let-vægtige sportsbiler.
Ikke desto mindre er Porsche Panamera en stor sportsvogn, hvor der både er plads til at være luksusklasse limousine og familiebil.
Porsche Panamera blev faceliftet i september 2013, så de er nu også blevet gunstige til leasing.