Jeep Wrangler leasing
Overvejer du at lease Jeep Wrangler?
Hos Nellemann Leasing har vi stor ekspertise med Jeep leasing – og Wrangler er selvfølgelig ingen undtagelse. Kontakt os i dag for at indhente et tilbud på den populære og luksuriøse SUV.
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Har vi ikke din drømmebil stående, sørger vi for, at den kommer hjem til dig.
Den legendariske Jeep Wrangler
Den amerikanske bilproducent Jeep er særdeles kendt for at producere et bredt udvalg af biler til eventyrlystne bilister. Jeeps biler egner sig til bilister, der både ønsker den praktiske og veludviklede teknologi som en offroad model tilbyder samt et råt design, der passer til denne. Den legendariske Jeep Wrangler model er udviklet med udgangspunkt i den originale Willys Jeep, som blev benyttet af den amerikanske hær under krigen, hvor der var behov for et køretøj til let transport.
Efter krigen mente Jeep, at den almene befolkning også skulle have glæde af denne praktiske og smarte type bil, hvilket ledte til, at modellen blev yderst populær på markedet for civile terrænkøretøjer. Dette var startskuddet på den ikoniske Jeep Wrangler. Jeep Wrangler blev en enorm success, og den produceres derfor i dag i mange forskellige versioner med moderne benzin- og dieselmotorer – hvilket også gør leasing af Jeep Wrangler særligt fordelagtigt.
Lease af Jeep Wrangler
Jeep er særlig velkendt for deres store og robuste biler, og Jeep Wrangler præsenterer en serie af kompakte og mellemstore firehjulstrukne terrængående SUV’er, som har været fremstillet af Jeep siden 1986. Denne serie giver dig en rummelig og stærk bil, som kan køre i al terræn samtidig med, at du føler dig fuldstændig sikker bag rattet – også når du kører off road. Uanset om du drømmer om at være føreren af en ikonisk offroader, en rummelig og sikker familiebil eller den perfekte følgesvend til jagtsæsonen, så er Jeep Wrangler den perfekte leasing bil for dig.
Lease din Jeep Wrangler hos Nellemann Leasing
Når du leaser en Jeep Wrangler gennem Nellemann Leasing, kan du vælge mellem erhvervsleasing, splitleasing, flexleasing eller privatleasing. Der er fordele ved de forskellige former for leasing af bil alt afhængigt af dine behov. Når du vælger at flexlease, er der for eksempel mindre kapitalbinding end ved køb af en tilsvarende bil. Der er et stort udbud, når bilen skal indkøbes i udlandet, og den er afgiftsfri, når den engang skal afhændes. Det betyder, at den kan handles på lige fod med tyske og andre europæiske biler.
Nellemann Leasing tilbyder samtidig kvalificeret og professionel rådgivning, hvis du har spørgsmål til dine muligheder for leasing eller til Jeep Wrangler modellens mange fordele. Har du allerede forelsket dig i en specifik model eller udstyrsvariant, som ikke findes på vores hjemmeside, hjemtager vi den gerne for dig.
Du er velkommen til at kontakte os for sparring og rådgivning. Du kan ringe til os på +45 39 25 20 00 eller udfylde vores korte kontaktformular.
Overblik over Jeep modeller
Jeep Cherokee
Den mindste SUV, som Jeep producerer til det europæiske marked, er en Jeep Cherokee. Cherokee-serien har været i produktion siden 1974, og er i dag nået til femte generation, som har været i produktion siden 2014. En Jeep Cherokee er i dag en helt anden bil, end den var ved modellens oprindelse i 1973. Dengang var den noget af en benzinsluger. I dag er Cherokee en fornuftig og alsidig mindre SUV, der bestemt er konkurrencedygtig i en ellers udfordrende klasse, hvor Mercedes, BMW og Audi er blandt udfordrerne.
Jeep Grand Cherokee
Jeep Grand Cherokee er den største bil i Jeeps modelprogram. Det er bilen, der skal tage kampen op mod de tyske modstykker Mercedes-Benz GLE, BMW X5 og Audi Q7. Grand Cherokee er bestemt ikke uden evner, hvis du skulle ende ude i skoven eller i en grusgrav. Hertil fås Grand Cherokee i en absurd version kaldet Trackhawk, hvor den er udstyret med en 6,2 liters V8-motor, der yder 707 hestekræfter. Dette betyder, at denne enorme bil kan køre fra 0 til 100 km/t på bare 3,5 sekunder!
Jeep Wrangler
Jeep Wrangler er en legendarisk model fra Jeep. Wrangler blev med udgangspunkt i den originale Willys Jeep, udviklet i midt 80’erne. Willys Jeep var en bil, der blev udviklet til brug i den amerikanske hær. Denne type bil var noget, som den almene befolkning også skulle have glæde af, mente Jeep. Jeep Wrangler blev en enorm succes, der i dag fåes i mange forskellige versioner med moderne benzin- og diesel-motorer.