Leasingskolen - Lektion 5: Splitleasing
Leasingskolen – lektion 5: Splitleasing I de to forrige lektioner af Leasingskolen har du haft mulighed for at læse om fordelene ved både erhvervs- og privatleasing. Der findes også en metode, som er en rigtig god mulighed for dig, der kører meget i din egen bil i erhvervsmæssig forstand – nemlig splitleasing. Det kigger vi nærmere på i denne lektion af Leasingskolen.
Leasingskolen – lektion 5: Splitleasing I de to forrige lektioner af Leasingskolen har du haft mulighed for at læse om fordelene ved både erhvervs- og privatleasing. Der findes også en metode, som er en rigtig god mulighed for dig, der kører meget i din egen bil i erhvervsmæssig forstand – nemlig splitleasing. Det kigger vi nærmere på i denne lektion af Leasingskolen.
Hvad er splitleasing?
Splitleasing er en blanding af privat– og erhvervsleasing. Det vil sige, at omkostningerne ved bilen bliver delt mellem virksomheden, der benytter bilen til erhvervsmæssig kørsel, og dig, der benytter den til private kørsel.
Det sker ved, at du registrerer kørselsmønstret, hvilket du gør ved at føre en elektronisk kørebog. Kørebogen gør det overskueligt at registrere fordelingen af din kørsel, da den automatisk logger kørslen. Det gør den via en chip, som bliver installeret i bilen samt en lille fjernbetjening. Fjernbetjeningen benytter du til at vælge, om køreturen er i erhvervs- eller privat mæssig forstand.
Et eksempel på splitleasing
Et eksempel på en splitleasing-kontrakt kunne være 80% erhvervskørsel og 20% privatkørsel. Det betyder at 80% af alle bilens omkostninger bliver faktureret til firmaet, mens de resterende 20% faktureres til dig privat.
Kort sagt sparer virksomheden at skulle betale en del af leasingydelsen, da den private person betaler det. På den måde har du mulighed for at opgradere til en lidt federe firmabil.
Du opnår særligt to store fordele ved at opdele leasingkontrakten i to:
- Ingen beskatning af firmabil
Idet du betaler for din private kørsel, bliver du ikke beskattet af fri bil. Du bliver i stedet faktureret en procentdel af bilens omkostninger, som oftest er langt lavere end beskatning. På den måde kan du spare meget. - Færre udgifter for firmaet
Hvis du for eksempel er selvstændig, er splitleasing en god løsning, da dit eget firma sparer omkostningerne til privat kørsel, samtidig med at du sparer beskatning. Hvis vi tager udgangspunkt i det tidligere eksempel, vil dit firma spare 20% af omkostningerne i forhold til almindelig erhvervsleasing.
Hvornår kan splitleasing betale sig?
- Som udgangspunkt skal du have mere end 60% erhvervsmæssig kørsel, før du sparer penge ved splitleasing. I nogle tilfælde kan det dog også betale sig at splitlease, selvom du kører under 60% erhvervskørsel. Det kan for eksempel være, hvis du selv ejer virksomheden, eller hvis der er tale om eksklusive biler med høj beskatning. Hvis din andel af erhvervskørsel er under 60%, er erhvervsleasing eller privatleasing typisk en bedre løsning.
Hos Nellemann Leasing varetager vi alt administration i forbindelse med splitleasing. Som kunde hos os får du udleveret benzinkort, og alle fakturaer på service, reparationer m.m. bliver sendt til os, hvorefter vi fordeler vi omkostningerne til henholdsvis privat og erhverv.
Har du flere spørgsmål til hvorvidt splitleasing kunne være fordelagtigt for dig, er du velkommen til at kontakte os for svar eller et tilbud på din kommende leasingaftale. I næste lektion af Leasingskolen ser vi nærmere på fordelene ved import af bil fra Tyskland.