Leasingskolen - Lektion 2: Leasingkontrakten
I sidste lektion af leasingskolen introducerede vi kort finansiel leasing. I denne lektion ser vi nærmere på leasingkontrakten, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du flexleaser.
I sidste lektion af leasingskolen introducerede vi kort finansiel leasing. I denne lektion ser vi nærmere på leasingkontrakten, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du flexleaser.
Hvad skal man være opmærksom på i leasingkontrakten?
Leasing af bil kan virke som en uoverskuelig verden. Er du selv ny i Flexleasing-verdenen, er der dog ingen grund til at miste orienteringen. I det følgende ser vi nemlig nærmere på, hvad du skal være opmærksom på i leasingkontrakten.
I vores introduktion til finansiel leasing beskrev vi kort flexleasing-princippet. Hvis du overvejer at flexlease en bil, er det vigtigt, at du har overblik over alle omkostningerne. Der er særligt tre vigtige beløb i kontrakten, som du skal være opmærksom på, inden du underskriver.
Det første beløb er førstegangsydelsen, som repræsenterer afskrivningen eller værditabet på bilen i den periode, hvori du kører i den.
Det andet beløb er den månedlige ydelse, som groft sagt repræsenterer afgiften, der er på bilen i leasingperioden. Det er det beløb, som du betaler hver måned, og som hovedsageligt går til den danske stat.
Det tredje beløb, som du bør være opmærksom på i leasingkontrakten, er restværdien. Hvis du ikke er særligt opmærksom på dette beløb, kan du nemt komme i klemme med din leasingbil. Da restværdien er særligt vigtigt at være bekendt med, vil vi gå mere i dybden med den i det følgende
Restværdien
Helt enkelt repræsenterer restværdien bilens værdi og dermed dét beløb, den skal afhandles til, når leasingen ender. Det betyder, at du som leasingtager skal stå inde for beløbet. Hvis restværdien på inden måde afspejler bilens reelle værdi efter endt leasingperiode, kan du ende med at skulle hoste op med en stor pose penge. Ender du derimod med en lav restværdi, er det kun til din fordel.
Eksempel på restværdi
Er din restværdi på 150.000 kr. + moms, og bliver din bil solgt for 130.000 kr. + moms, vil du modtage en efterregning på 20.000 kr. moms efter endt leasing.
Derfor er det vigtigt, at restværdien er realistisk og afspejler bilens reelle værdi, samt at du kan stå inde for det.
Det kan derfor være en fordel at gå efter biler og varianter med et lavt værditab, når du flexleaser. Dette kan for eksempel være biler med den klassiske farvekombination sort/sort, da denne med sikkerhed vil tabe mindre værdi end biler med atypiske farver. Hvis du alligevel ønsker en mere speciel eller eksotisk bil, kan du kigge efter modeller, der har potentiale til at blive klassikere, da klassiske bilmodeller holder værdien væsentligt bedre end andre.
Hos Nellemann Leasing hjælper vi dig med at videresælge din bil efter leasingen er endt. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde den i vores store netværk af kunder, opkøbere og samarbejdspartnere, sætte den til salg på vores egen hjemmeside eller sende den afsted til international auktion.
Hvis du endnu har spørgsmål til leasingkontrakten, er du velkommen til at kontakte os for svar eller et tilbud på din kommende leasingaftale. I næste lektion af leasingskolen kan du blive klogere på erhvervsleasing – læs med her.