Efter ti minutters kørsel i tæt trafik, uden at jeg på nogen måde er blevet venner med bilen, nærmer jeg mig tilkørselsrampen til motorvejen. Bilen er blevet varm, og jeg synes den fortjener et lille ”spark”. Jeg forventer ikke det store, både på baggrund af min køreoplevelse indtil videre, men også på grund af min viden om bilens præstationer – 250 hestekræfter er trods alt hvad du finder i enhver ”konebil” efterhånden. Godt – jeg bliver nok nødt til lige at spole tiden 15 minutter tilbage, for at lige at forklare hvad det er jeg laver her..

Det er mandag, og den Københavnske morgentrafik er ved at lægge sig. Solen er for længst stået op og morgentågen er også begyndt at lette. I hånden har jeg nøglerne til en helt særlig bil. Et sæt nøgler der, hvis ikke det var for Porsche-logoet, sagtens kunne forveksles med en cykelnøgle. Nå.. Bilen står klar og opgaven er simpel. Skyd et sæt fede billeder af bilen, et sæt billeder ønsket af kunden der skal lease bilen. No pressure then, en bil som denne indbyder til smukke billeder!

Opskriften på en uhyre populære sportsvogn – Porsche 911 Carrera 2

Hvad er det så for en bil det drejer sig om? Det er en Porsche, det ved du allerede, men for at være mere præcis, så er det en Porsche 911 Carrera 2 fra 1992. En 911’er fra 1992, bærer Porsches interne-modelkode, 964. En 964 Carrera er udstyret med en 3,6 liters boxer-motor der yder 250 hestekræfter, hvilket umiddelbart ikke lyder af meget. Men kombinerer du de 250 heste, med en kampvægt på under 1400 kg. og en fantastisk lækker manuel mekanisk 5-trins Getrag-gearkasse. Så har du opskriften på en særdeles underholdende køretur. 964’eren som blev bygget fra december 1989 til og med 1993, var, ligesom alle andre 911’ere gennem tiden, en uhyre populære sportsvogn.
Det mundede ud i, at der blev bygget over 63.500 964’ere. Et, på mange parametre, helt vildt imponerende produktionstal, i særdeleshed når man tænker på, at en 911’er på alle måder er det man kalder en egoist-bil. Udelukkende bygget til entusiasten der ønsker maksimal køreglæde.
Af de næsten 64.000 byggede 964’ere var ca. 18.000 af dem Carrera Coupéer med baghjulstræk. Altså lige som den bil, som vi i dag skal bag rattet af. Umiddelbart lyder det altså ikke til at være en af de mest sjældne Porscher i verden. Men! Der skal du så tænke om igen. Nok er der bygget mange tusind Carrera 2’ere, men det er vigtigt også at huske de mange muligheder, der er for specificere udseendet på disse biler, og det er på alle måder her, at bilen som vi i dag skal køre i, skiller sig ud.

Vovet, vanvittig og fed

Jeg skal være ærlig at indrømme at, første gang jeg lagde øjne på denne bil var min umiddelbare tanke… Uuuuuha….. uhauhauha. Der er gang i den her hva? Og dette måske ikke ment på den mest positive måde. Men når chokket har lagt sig, og du har taget dig din tid, så bør det gå op for dig, helt præcist hvor fedt et ”spec” det her er, til lige netop denne bil. Lakeringen på bilen er en helt særlig lilla farve, som Porsche kalder Violet blue, eller på originalsproget Veilchenblaumetallic. Interiøret i bilen er i en mindst lige så vovet farve, denne farve kalder Porsche selv for, Magenta. Det vi altså har her, er en lilla i lilla Porsche. Lilla ude, lilla inde. Vedkommende der har specificeret denne bil fra ny, har enten været absurd rig, eller skingrende vanvittig. Og gudskelov for det. For denne klassiske Porsche, i denne specifikation, i det år 2021… Det er så rigtigt på alle måder. Det er kitsch, det grimt på den fede måde, det er fantastisk! Det vildeste af det hele i forhold til farvekombinationen på bilen er, at dette eksemplar, som vi har her, er 1 ud af kun 3 producerede nogensinde med denne kombination af lakering og interiør. Et faktum der blot gør denne Porsche endnu federe end den i forvejen var – og et faktum der på mange måder også øger den summen jeg i forvejen har i mine fingerspidser over at skulle køre denne bil.

Nuvel, jeg sætter mig bag det smukke tidstypiske rat, stikker nøglen i, i venstre side selvfølgelig, drejer den og med et lavmælt vræl springer den ikoniske 6-cylindrede boksermotor i gang. Det første der rammer én når man sætter sig bag rattet af denne næsten 30 år gamle Porsche er, at alderen rent funktionelt virkelig ikke har været god ved den. Koblingen, som er bundhængslet, giver ikke megen føling. Servostyringen er tung og på ingen måde brugervenlig ved lave hastigheder og den 5-trins Getrag gearkasse kræver beslutsomhed ved hvert et skifte. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg havde forventet, måske jeg blev blændet af de tidsløse design og den vilde farvekombination? Lettere skuffet over førstehåndsindtrykket af køreoplevelsen i denne legendariske Porsche, sætter jeg nu kursen imod den Københavnske Nordhavn. Et perfekt sted at skyde smukke billede af en smuk bil.

Den legendariske boxer-motor leverer altid

Efter ti minutters kørsel i tæt trafik, uden at jeg på nogen måde er blevet venner med bilen, nærmer jeg mig tilkørselsrampen til motorvejen. Bilen er blevet varm, og jeg synes den fortjener et lille ”spark”. Jeg forventer ikke det store, både på baggrund af min køreoplevelse indtil videre, men også på grund af min viden om bilens præstationer – 250 hestekræfter er trods alt hvad du finder i enhver ”konebil” efterhånden. Jeg går fra tredje til andet gear og træder den tunge speederpedal næsten i bund. Jeg får et chok! Den distinkte og rå skrattende lyd af en boxermotor der snurrer op imod 7.000 omdrejninger i minuttet, hamrer ind i min ryg. En lyd som jeg bestemt troede kun var de mere voldsomme specialversioner af 911’eren forundt. Jeg når fartgrænsen i løbet af ingen tid, og den gamle Porsche finder sig lynhurtigt til rette, og ligger fuldstændig klippefast klistret til vejen. Måske føles denne 30 år gamle Porsche ikke helt så gammel alligevel… Jeg beslutter mig for at køre en lille omvej, velvidende om, at det ikke er min bil og at det er en fotoopgave jeg er sendt ud på. Men jeg bliver simpelthen nødt til at finde ud af, om det er blot mig der kører bilen forkert. Jeg kører fra motorvejen. En lille snæver og ikke særlig befærdet vej møder mig, og jeg griber kontant om den lilla gearknop. Jeg gør klar. Det er så småt gået op for mig, at hvis du vil have en belønning ud af at køre i denne bil. Så er det dig der skal tage styringen. Selvfølgelig fungerer den ikke i tæt myldretidstrafik! Men ude på en mindre b-vej er det som om at den gamle dame vågner op! Kører du denne bil som den vil have det, så får du på alle måder også belønningen. Den er responssiv på en analog og charmerende måde som kun en Porsche 911 kan være det. Misforstå mig ikke, den minder på ingen måde om en moderne sportsvogn. Men en habil gentleman-sportsvogn, det minder den bestemt om. Jeg nærmer mig Nordhavn, og det gør jeg med svedige håndflader, en sitren i kroppen og et smil der går fra det ene øre til det andet. Hvilken tur! Og det eneste jeg har gjort er, på anstændig vis at fragte en anden mands bil frem til fotolokationen. Nu er det tid til det nemmeste på hele dagen, nemlig tage et flot sæt billeder af denne meget fotogene bil – og det bedste af det hele er, at jeg skal hele vejen hjem igen…