Privatlivspolitik
PRIVATLIVS OG COOKIEPOLITIK FOR NELLEMANN LEASING A/S
Ifølge databeskyttelseslovgivningen skal vi oplyse dig om, hvordan vi behandler dine oplysninger ("Oplysninger", "Personoplysninger") fx i forbindelse med, at du, eller den virksomhed, du er ansat i eller har tilknytning til (fx som reel ejer, tegningsberettiget m.v.), ansøger om eller indgår en leasingaftale med Nellemann Leasing A/S ("NL", "Vi", "Os"), eller at du afgiver kaution for en leasingaftale indgået med NL.
I denne privatlivspolitik beskriver vi, hvordan NL indsamler og anvender dine (den registreredes) personoplysninger og de rettigheder, som du har i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
1. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
1.1 DEN DATAANSVARLIGE
NL er dataansvarlig i forbindelse med indsamling og behandling af dine personoplysninger. Du kan kontakte os her:
Nellemann Leasing A/S
CVR-nr.: 33 24 08 80
Taastrupgårdsvej 28
2630 Taastrup
Tlf.: 39 25 20 00
E-mail: [email protected]
1.2 FORMÅLET MED OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN
Vi kan behandle dine personoplysninger til en række forskellige formål, afhængig af i hvilken sammenhæng, du er i kontakt med os.
Vi behandler dine oplysninger til varetagelse af følgende overordnede formål:
- Kreditvurdering, bevilling, indgåelse og administration af én eller flere leasingaftaler
- Administration af kundeforholdet, herunder korrespondance med dig
- Markedsføring af vores ydelser (dette kræver i visse tilfælde, at du har givet os samtykke hertil)
- Overholdelse af vores retlige forpligtelser som dataansvarlig, herunder fx hvidvaskloven
- Varetagelse af vores interesser som ejer af det finansierede køretøj
- Administrative formål
- Statistik og forretningsudvikling
Vi registrerer og behandler kun dine personoplysninger, hvis vi har et lovligt grundlag for at gøre det.
Vores juridiske grundlag for at behandle oplysningerne til de ovenfor nævnte formål er blandt andre følgende:
Formål | Retsgrundlag for behandling | ||
Kreditvurdering, bevilling, indgåelse og administration af én eller flere leasingaftaler, tegning af forsikring m.v.
|
Behandling sker med henblik på opfyldelse af en kontrakt, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. | ||
Overholdelse af lovgivningsmæssige krav, herunder hvidvaskloven, bogføringsloven m.v. | Behandlingen sker med henblik på opfyldelse af NL’s retlige forpligtelser, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. | ||
Administration af kundeforholdet, herunder korrespondance med dig
|
Interesseafvejning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. | ||
Markedsføring | Samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a og i visse tilfælde interesseafvejning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. | ||
Varetagelse af vores interesser som ejer af det leasede køretøj
|
Interesseafvejning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. | ||
Administrative formål, herunder at sikre og vedligeholde vores interne systemer
|
Interesseafvejning, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. | ||
Personnummer | Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, idet behandling af CPR-nr. blandt andet er nødvendigt i forbindelse med NL’s iagttagelse af kravene i henhold til hvidvaskloven. |
1.3 KATEGORIER AF PERSONOPLYSNINGER
Vi behandler normalt følgende typer af personoplysninger:
- Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer
- CPR-/CVR-nummer
- Id-dokumentation, fx kopi af pas eller kørekort samt sygesikringsbevis
- Betalingsoplysninger
- Økonomiske og skattemæssige forhold, herunder indtægts- og udgiftsforhold, evt. gæld m.v.
- Oplysning om stillingsbetegnelse
- Oplysninger fra CVR, DMR samt andre offentligt tilgængelige kilder
- Oplysninger om den leasede bil (bilmodel og stamdata samt reg.nr. og stelnr.)
- Oplysninger om forsikring af bilen, herunder information om skader, præmierestance m.v.
- Information om åbning, læsning m.v. af elektronisk markedsføring.
- GPS-koordinater
- Elektronisk kørebog
Vi indsamler som udgangspunkt ikke følsomme oplysninger om dig, men vi kan – afhængig af kontraktforholdets forløb – modtage og behandle følsomme oplysninger, herunder oplysninger om helbredsmæssige eller strafbare forhold. Såfremt dette er tilfældet, behandler vi oplysninger med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2 litra e og f og Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
1.4 HVORDAN INDSAMLER VI DINE PERSONOPLYSNINGER?
Vi indhenter hovedsagelig oplysningerne fra dig som registreret. Det gælder således de oplysninger, som du selv direkte eller indirekte giver os i forbindelse med sin ansøgning om og indgåelse af en leasingaftale, når du kontakter os vedrørende aftaleforholdet, oplysninger i forbindelse med din betaling af leasingydelsen osv.
Derudover indsamler vi også oplysninger om dig fra andre kilder. Det omfatter fx en evt. leverandør, såfremt bilen leveres af en anden end NL, forsikringsselskaber og offentligt tilgængelige kilder som fx motorregisteret, kreditoplysningsbureauer m.v.
1.5 VIDEREGIVELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi videregiver kun oplysninger i det omfang, vi er berettiget eller forpligtet til det. Dine oplysninger vil kunne videregives til vores samarbejdspartnere i det omfang, dette er nødvendigt i forbindelse med indgåelse, opfyldelse og administration af leasingaftalen. Dette omfatter fx leverandører, forsikringsselskaber, værksteder m.v.
Vi kan desuden videregive oplysninger til tredjemand, herunder til offentlige myndigheder fx Skatteforvaltningen eller politiet, såfremt vi er retsligt forpligtet hertil, eller dette er nødvendigt for at kunne opfylde leasingaftalen fx i forbindelse med indregistrering af bilen, eller for at vi eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som registreret, går forud herfor.
Såfremt der er afgivet kaution for leasingaftalen, kan oplysninger om kontraktens forløb, herunder om eventuel misligholdelse, videregives til kautionisten.
I forbindelse med håndtering af forsikringsmæssige forhold - eller skader på en leaset bil - kan oplysninger om leasingtager, herunder dennes CPR-nr. blive videregivet til det forsikringsselskab, hvori køretøjet er forsikret samt til en eventuel modparts forsikringsselskab i det omfang, vi måtte være forpligtet hertil.
I tilfælde af misligholdelse af eller tvist vedrørende kontrakten kan oplysningerne desuden videregives til vores rådgivere eller samarbejdspartnere, der skal varetage vores interesser i sagen, herunder i forbindelse med iværksættelse af rykker- og inkassoprocedure på vores vegne. Derudover kan vi i tilfælde af misligholdelse videregive dine oplysninger til kreditvurderingsbureauer og/eller advarselsregistre i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder herfor.
NL anvender tjenesteudbydere og samarbejdspartnere, der udfører arbejde på vores vegne (”databehandlere”). Dette kan fx være hosting af servere, systemvedligeholdelse m.v. Disse samarbejdspartnere kan få adgang til data i det omfang, dette er nødvendigt for, at de pågældende kan levere deres tjenester og services. Samarbejdsparterne vil være forpligtet til at behandle alle data strengt fortroligt, og har derfor ikke tilladelse til at anvende data til andet end, hvad der er omfattet af deres kontraktlige forpligtelse over for NL.
1.6 OVERFØRSEL TIL TREDJELANDE
Dine personoplysninger behandles inden for EU.
Såfremt NL videregiver dine oplysninger til en tjenesteudbyder/databehandler uden for EU, sikrer vi, at dette alene vil ske under overholdelse af den lovgivning, der gælder herfor.
1.7 OM INDSAMLINGEN ER FRIVILLIG ELLER OBLIGATORISK
Når indsamlingen og behandlingen af personoplysninger sker med henblik på ansøgning om, indgåelse, opfyldelse og administration af en leasingaftale, er indsamlingen af en række af de anførte personoplysninger obligatorisk. Konsekvensen af ikke at give oplysningerne er således, at det ikke er muligt at indgå eller opfylde leasingkontrakten.
Når vi indsamler og behandler dine oplysninger til markedsføringsformål, er det frivilligt at afgive oplysningerne. Konsekvensen af ikke at give oplysningerne er, at du ikke kan få oplysninger om tilbud, fordele, samarbejdspartnere m.v.
1.8 OPBEVARINGSPERIODE FOR DINE PERSONOPLYSNINGER
Vi behandler og opbevarer kun dine personoplysninger i det tidsrum, det er nødvendigt af hensyn til ovenstående formål.
Vi gemmer oplysningerne, så længe der består et kontraktforhold med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller relateret til, såfremt vi interagerer med dig som følge af din tilknytning til virksomheden.
Når et forretningsforhold er ophørt, gemmer vi oplysningerne i et tidsrum, der fastlægges under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning om forældelse af civilretlige krav, hvidvaskloven, bogføringsloven m.v.
Oplysninger om ansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om indgåelse af en leasingaftale, eller hvis der har været manglende kontakt vedr. et specifikt tilbud, gemmes i op til 12 måneder.
1.9 TILBAGEKALDELSE AF SAMTYKKE
Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dette samtykke. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår øverst.
Din tilbagekaldelse af dit samtykke indebærer som hovedregel, at vi vil ophøre med at behandle dine personoplysninger. Dette er dog ikke tilfældet, hvis vi på et andet grundlag er berettiget til forsat at behandle dine oplysninger.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.
1.10 DINE RETTIGHEDER
Du har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i relation til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår øverst.
Du har ret til efter anmodning at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig (indsigtsret).
Hvis de oplysninger, vi behandler om dig, er urigtige, har du ret til at få dem rettet (ret til berigtigelse).
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du har tillige ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring (dataportabilitet).
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som findes på Datatilsynets hjemmeside.
2. GENERELLE VILKÅR
2.1 COPYRIGHT
Alle registrerede varemærker brugt eller henvist til på denne webside tilhører NL. Intet materiale fra dette websted må reproduceres på nogen måde uden skriftligt samtykke fra NL. Information på webstedet og information tilsendt i form af elektroniske nyhedsbreve er gratis, med mindre andet udtrykkeligt står skrevet.
2.2 ANSVARSFRASKRIVELSE
Webstedet kan indeholde referencer og eller links til tredjemands websteder. NL tager intet ansvar for indhold på disse websteder.
2.3 FORBEHOLD FOR PRISER PÅ NELLEMANNLEASING.DK
Priser er vejledende og kan ændres uden varsel. Der tages forbehold for prisstigninger, afgifts- og skatteændringer samt trykfejl. Priser på personvogne er inkl. moms og på varevogne ekskl. moms.
2.4 COOKIES
Du kan læse vores Cookiepolitik her
3. KLAGE
Du kan til enhver tid kontakte os, hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger i strid med gældende lovgivning.
Du har dog også ret til at klage til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Tlf. 33 19 32 00
E-mail: [email protected]
4. ÆNDRINGER AF PRIVATLIVSPOLITIKKEN
NL forbeholder sig retten til at ændre og opdatere denne privatlivspolitik.
Senest opdateret 08/03/2022