Modeller der netop er blevet fordelagtige at flexlease

På grund af de danske afgiftsregler er biler over tre år især fordelagtige at flexlease. Både i forhold til beskatning og månedlig ydelse. Vi har listet nogle modeller op, der er fyldt tre år inden for de seneste par måneder.


BMW 4-serie Coupé

BMW 4-serien er en helt ny model, der har afløst coupéversionerne af 3-serien. BMW 4-serie coupé blev introduceret i slutningen af 2013, og man kan derfor godt finde en lækker brugtvogn, som er over tre år.

Modellen fås også i en Gran Coupé udgave med fire døre, men denne model blev introduceret senere og bliver derfor først tre år senere i 2017. Er man vild med denne model, findes der dog enkle indregistrerede biler fra starten af 2014.

BMW X5

Den nyeste udgave af BMWs populære X5 blev officielt introduceret i november 2013, og er derfor netop fyldt tre år. Der er her tale om en helt ny model og ikke et facelift af den tidligere model.

Derfor er det en helt anden bil i forhold til den tidligere model, som oprindeligt blev introduceret helt tilbage i 2007.

Modellen fås med 5 eller 7 sæder, og der kan vælges mellem flere forskellige motorvarianter. De fleste vælger oftest en 30d eller 40d, og hvis det skal være ekstra vildt, fås den i en M50d udgave med 381 dieselheste.

Land Rover Range Rover Sport

Den nye Range Rover Sport har netop rundet de tre år, og den er ligesom BMW X5 en helt ny model og dermed ikke en faceliftet udgave. Officielt blev den introduceret i oktober 2013, og der findes derfor et formuftigt marked for brugte modeller.

Leder du efter en Range Rover Sport, findes den ligesom den almindelige Range Rover både i en V6 og en V8 diesel-udgave samt en noget voldsommere V8 Supercharged benzin med 510 HK.

Mercedes-Benz CLA45 AMG

CLA-klassen er bygget på A-klassen og er en slags Coupé-version af denne. Modellen blev officielt introduceret i midten af 2013, og udbuddet for almindelige motorvarianter er derfor ganske stort.

Ønsker du en CLA45 AMG, skal du derimod senere hen på året, og markedet er beskedent. CLA 45 AMG er dog en bil, der er værd at kigge efter, da man får hele AMG-pakken samt hele 360 HK!

Porsche Macan

Porsche Cayennes lillebror, Macan, er den første af slagsen og er Porsches vellykkede svar på en mindre og familievenlig SUV, som samtidig er sporty og sjov at køre. Ordet ’Macan’ stammer da også fra indonesisk, hvor det betyder ’tiger’.

Modellen blev produceret første gang i april 2014, og den fylder tre år i april 2017. Den er derfor ikke helt tre år endnu, men vi synes alligevel den skulle med på listen. Ønsker man inderligt en Macan, findes der da også enkle demobiler på markedet, som snart er tre år.

Er du interesseret i en af modellerne, ønsker du en anden motorvariant, årgang, færre kilometer eller en pris på gule plader?

Udfyld vores formular og få et uforpligtende leasingtilbud